Specialer / Smerter / Ben, knæ eller fødder
Har du smerter i ben, knæ eller fødder
Almindelige lidelser
De mest almindelige lidelser er:
- Fejlstilling i knæ eller fod
- Slidgigt i hofte, knæ, ankel eller fod
- Forstuvet ankel
- Forvredet knæ
- Beskadigelse af korsbånd/ledbånd
- Skade på menisk
- Løber- og springerknæ
- Skinnebensbetændelse
- Afklemning af ischiasnerven i baldens muskulatur eller udstrålende smerter fra ryggen
- Fibersprængning – typisk i haser, lår eller læg
- Nedsunken svang forfod
- Hælspore og hælsmerter
Har du smerter i benet fra et led, muskel eller sene gennem længere tid, kan generne forplante sig videre til ryg og nakke, fordi du bevæger din på en anden måde, end du plejer. Derfor er det vigtigt, at du søger behandling så hurtigt som muligt.
Undersøgelse af ben- knæ- og fodproblemer
Din fysioterapeut vil først udføre en grundig og systematisk undersøgelse af dig, så årsagen til dine gener kan fastslås.
Han eller hun vil blandt andet undersøge:
- Fodstilling
- Balance
- Muskel- og ledfunktion
- Reflekser og muskelstyrke
- Følsomheden i huden
Når dit problem er indkredset, vil din fysioterapeut med specifikke tests fastslå, hvad problemet er. Har du eksempelvis smerter i knæet, vil han eller hun undersøge præcis, hvilke strukturer der ikke fungerer korrekt. Med målet at du får den helt rigtige behandling.
Fysioterapeuten vil i samråd med dig planlægge en behandling- og genoptræningsplan, såfremt dette er nødvendigt.
Under undersøgelsen er fysioterapeuten også opmærksom på, om du fejler noget alvorligt, som kræver yderligere undersøgelse.
Behandling af ben- knæ- og fodproblemer
Din behandling kan f.eks. bestå af:
- Løse op for det biomekaniske problem, du kommer med. For eksempel løsne et led, som har nedsat bevægelighed f.eks. ved manuel behandling eller specifikke øvelser
- Genoptræning/træning f.eks. holdtræning, superviseret træning, selvtræning og hjemmeøvelser
- Smertebehandle via akupunktur, El terapi, Kinesiotape, ispakninger og/eller massage
- Indlægssåler
Sammen vil I lægge en plan for, hvordan du undgår, at problemet vender tilbage. F.eks. kan du have behov for at blive generelt stærkere omkring et led. eller du kan have brug for instruktion i, hvordan du bedst aflaster dit knæ eller din hofte fremover.
Nærværende behandling
– altid med dig i fokus