
Træning / Holdtræning / Bassintræning
Bassin træning i varmt vand
FysioDanmark Randers tilbyder bassintræning til både børn og voksne.
Bassintræningen i Water and Wellness Randers
Vi tilbyder bassintrænings i Water and Wellness Randers.
Se vores bassinhold tider her
Bassintræning er særlig velegnet til
Varmtvandstræning er især velegnet til folk med muskel- og led-problemer og personer med nedsat bevægelighed og balance.
Det er ikke nødvendigt at kunne svømme, men du skal kunne klare dig uden personhjælp i bassinet.
Bassintræning frem for træning på land
Det varme vand giver god afspænding i kroppens muskler og opdriften fra vandet letter trykket på leddene - derfor er træning i varmt vand for visse problemstillinger bedre i vand end på land.
Træningen har fokus på styrke og bevægelighed i vandet og er altid styret af en fysioterapeut eller vores fysioterapeut studerende.
Vi har specifikke hold målrettet til børn
Vi har flere børnehold om ugen. Vær dog opmærksom på at vi på børneholdene stiller krav om, at der er en voksen der går med i vandet og har ansvaret for barnet.
Bassintræning for gravide
Træningen er relevant for både dig, som ønsker at vedligeholde og/eller opbygge styrke i kroppen under graviditeten, men også for dig, som har bækkerelaterede graviditetssmerter. Mange oplever, at træningen i det varme vand lindre symptomer i bækkenet.
Kom i form efter fødslen
En graviditet er en hård belastning for kroppen og den har godt af træning både under graviditeten og efter. Træning i bassin gør genoptræningen mere skånsom og effektiv. Træningen foregår i Water and Wellness og baby inddrages i øvelserne.
Priser og tilskud til bassintræning
Du har mulighed for at få forskellige tilskud til bassintræning. Læs mere herunder.
Priser for bassintræning
Prisen afhænger af om du har en henvisning fra din egen læge og om du er medlem af sygeforsikringen danmark. Se priser for holdtræning i bassin
Lægehenvisning
Du kan deltage på holdet med og uden henvisning fra lægen. Med en henvisning, får du tilskud til træningen via den offentlige sygesikring.
danmark giver tilskud til bassintræning
Hvis du er medlem af danmark har du mulighed for at få tilskud til bassintræningen. Husk at oplys os at du er medlem så kører det helt af sig selv.
Læs mere om danmark medlemskab og tilskud på danmarks website: sygeforsikring.dk
Brug din sundhedsforsikring
Har du en privat sundhedsforsikring eller en sundhedsforsikring igennem dit arbejde kan du med stor sandsynlighed bruge den hos os.
Kontakt dit forsikringsselskab og hør hvordan du er dækket.
Tilmeld dig bassin træning
Ønsker du at deltage på et bassinhold skal du kontakte klinikken og høre om der er plads på holdet. Du tilmelder dig ved at kontakte klinikken på telefon: 8642 9061.
Kontakt klinikken, hvis du har spørgsmål på tlf. 8642 9061
Book tid | Åbningstider | Adresse | Priser

Har du spørgsmål..?
Har du spørgsmål til os kan de sende os en besked via felterne herunder, så svarer vi dig hurtigst muligt. Du vil modtage en bekræftelse på at vi har modtaget din besked umiddelbart efter afsendelsen. Hvis ikke, skal du kontakte os telefonisk på 8642 9061.
I klinikkens åbningstid kan du altid fange os på 8642 9061.
Klik her hvis du har behov for at melde afbud til behandling og træning