fbpx

Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi

Gynækologisk obstetrisk fysioterapi | FysioDanmark Randers

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde Gynækologisk og Obstetrisk fysioterapi lige nu.

Fysioterapi / Gynækologisk Obstetrisk Fysioterapi

Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi

Er du én af de 450.000 danskere, der lider af inkontinens eller andre gener fra underlivet?

Så er der i de fleste tilfælde hjælp at hente hos en fysioterapeut med speciale i gynækologisk og obstetrisk fysioterapi.

Behandlingen er rettet mod både mænd og kvinder, der oplever gener i bækkenregionen og kan have behov for styrke- eller afspænding af bækkenbundsmuskulaturen.

Behandlingen indledes altid med en grundig samtale og information om bækkenbundens anatomi og funktion.

Det er af stor betydning at undersøge bækkenbunden for at kunne vurdere muskelstyrken, udholdenhed, koordination og eventuelle skader på muskulaturen. Alt dette danner grundlag for at iværksætte et korrekt og effektivt hjemmetræningsprogram.

Behandlingen foregår ofte over 1-5 behandlinger fordelt over en længere periode. Hver enkelt person har individuelle behov og for alle gælder det, at bækkenbundstræning kan være livslang træning.

Du kan få henvisning fra din egen læge til Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi, men du kan også få behandling uden henvisning. Der gives tilskud fra Sygesikringen Danmark.

Træning af bækkenbund

Der findes en række årsager til at du kan have behov for bækkenbundstræning:

  • Smerter i underlivet
  • Graviditet / Fødselsskader
  • Inkontinens (vandladning- og eller afføringsproblemer)
  • Aldring - Operation i underlivet, eks. fjernelse af livmoderen
  • Overvægt
  • Inaktivitet
  • Bækkenbunds-prolaps
  • Mave- og tarmproblemer

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til klinikken på 8642 9061.

Undersøgelse og behandling af bækkenbund

Underlivsproblematikker kan være meget grænseoverskridende at tale om, og mange føler, at deres livskvalitet er negativt påvirket af generne fra underlivet. Derfor har vi stor fokus på, at hver konsultation er med stor diskretion og respekt for den enkeltes grænse.

Undersøgelsen er valgfri, men bør foretages for bedst muligt at vurdere den fremadrettede behandlingen. Behandlingen vil ofte være træning  af bækkenbunden i et individuelt forløb til du har fundet den korrekte knibeteknik. Herefter vil der være mulighed for at deltage på hold, eks. FysioPilates og/eller få et skræddersyet træningsprogram med hjem. Efter en periode vil der være individuel opfølgning på din problematik.

Specialuddannet fysioterapeut

I klinikken har vi fysioterapeut Camilla Pilegaard, som specialiserer sig i gynækologisk og obstetrisk fysioterapi og kan afhjælpe dine gener. Hun vil bl.a. tage en snak med dig om dine gener og efterfølgende undersøge bækkenbundsmuskulaturen samt omkringliggende strukturer for at afklare årsagen til dine gener.

Vi kan hjælpe dig med

Andre gener i forbindelse med, eller som følge af, graviditet

  • Rectus diastase (delte mavemuskler)
  • Svært ved at blive gravid

Læs evt. mere om bækkenbunden i denne pjece

Scroll to Top