Nyt navn – samme værdier

Fra tirsdag d. 1. marts 2016 hedder vi FysioDanmark Randers.

Klinikken har været en del af FysioDanmark siden 2012, hvor det primært har handlet om internt samarbejde i form af indkøb, uddannelse og edb-systemer. Nu tager vi næste skridt og binder klinikkerne sammen under fælles navn og ens markedsføring

FysioDanmark er et kædesamarbejde bestående af 60 af de førende klinikker fordelt over hele landet, der alle leverer ydelser af højeste kvalitet inden for sundhedsfremme, træning og behandling.

Med over 600 fysioterapeuter i kæden har vi en masse erfaring og viden, der deles mellem klinikkerne. Desuden får vi en fælles platform med produkter, standarder for behandlerne og forskellige træningskoncepter.

Vi er stadig den samme lokale klinik med det trygge nære miljø. Det er de samme behandlere og med samme tilgang til behandling og træning, som vi altid har haft. Vi værner meget om vores værdier som nærvær, alsidighed og loyalitet – og det vil vi fortsætte med.

Det lokale præg og vores store netværk af lokale samarbejdspartnere kan vi kombinere med landsdækkende samarbejde med klinikker med samme værdier og visioner som os. Det er til fordel for både vores kunder og kollegaer samt for klinikkens fortsatte udvikling.

Vi glæder os til fortsat at være dit foretrukne sundhedshus, når det gælder behandling, træning og sundhedsfremme.

 

Scroll to Top