FysioForedrag om gigt

Cecilie "Cille" Esbjerg & Rikke Mide | Gigt Foredrag | FysioDanmark Randers

Klinikken / Kalender / Gratis foredrag

Leddegigt og slidgigt – to følgesvende

Et humoristisk alvorligt foredrag med patienten og fyssen
Torsdag den 21. april kl. 15.00-16.30

”Ååh nej, endnu et foredrag om træning og sund kost”, tænker du måske opgivende? Og du har helt ret – og alligevel ikke. For når Cille Esbjerg og Rikke Mide indtager salen ved Fysio Danmark Randers, så bliver det med humor, personlige erfaringer og super gode tips, som du kan implementere i hverdagen med det samme.

Gigt er en folkesygdom, og der findes mange slags. Men hvad er forskelle og ligheder mellem leddegigt og slidgigt? Cille vil fortælle om fysioterapeutens tilgang til behandling og træning. Rikke vil fortælle om kostens betydning, mulige forklaringer til gigten er opstået og vigtigheden af din indstilling til livet.

Hvem er Cille og Rikke

Cille har været uddannet fysioterapeut i 5 år og har stor erfaring med både træning og behandling af patienter med slidgigt og leddegigt. Hun har særligt interesse indenfor undervisning og formidling.

Rikke Mide ejer Kosthuset (www.kosthuset.dk) og er ernæringsterapeut, naturmediciner og uddannet inden for psykosomatik. Rikkes store passion er at få styr på inflammation og smerter med kosten og at finde sammenhænge mellem kroppens inflammation og psyken. Rikke har haft børneleddegigt hele livet og kender kostens og psykens betydning på egen krop.

Tilmelding

Vi har 30 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet.

Scroll til toppen