Receptionsleder

Jobopslag | Receptionsleder | FysioDanmark Randers

Vi modtager pt. ikke flere ansøgninger på denne stilling

Tak for alle de gode ansøgninger. Der har været mange gode vi har skulle vælge i mellem. Den rette kandidat er nu fundet og vi glæder os til at byde hende velkommen i teamet.  

Klinikken / Jobopslag

Receptionsleder

Receptionsleder til ny stilling FysioDanmark Randers. 

Er du vores nye leder af vores nyoprettede servicecenter?

Vi er i gang med at opbygge et servicecenter, ved at slå vores reception og administrative funktioner sammen i et team. Vi søger en lederprofil, som kan stå i spidsen for det nye servicecenter med 5 medarbejdere. 

Arbejdsopgaverne vil være alsidige. Der vil være en del receptionsarbejde med kundekontakt, kalenderstyring m.m., samt backoffice-opgaver med administrative opgaver, koordinering og ledelsesopgaver.

Vi søger en person, som er struktureret, engageret og positiv. Du skal være ansvarsfuld, selvkørende og i besiddelse af en god forretningsforståelse. Du skal have styr på dine egne opgaver, men derudover også kunne motivere dine kolleger til at løse deres opgaver effektivt og med høj kvalitet.

Vi forventer at du har erfaring med:

  • Generel ledelse
  • Tilrettelæggelse af arbejdstider og opgavefordeling
  • Motivering og opfølgning af medarbejdere
  • Formulere mål, udarbejde strategier og handleplaner
  • Arbejdet inden for handel/butik, sundhed, service eller kontor
  • Måske har du drevet forretning tidligere

Vi forventer en profil som er:

  • Handlekraftig
  • Tager ejerskab for opgaverne
  • Serviceminded (kunder / behandlere / ledere)
  • Udadvendt
  • Teamplayer
  • Social
  • Resultatorienteret
  • Forretningssans / virksomhedsforståelse

Vi tilbyder:

  • En virksomhed med stærke værdier, hvor alle medarbejdere behandler vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer med respekt. Vi forventer, at vores medarbejdere er fleksible, produktive, resultatorienterede, ansvarsbevidste, empatiske, ærlige, troværdige og innovative.
  • Arbejdstid efter aftale
  • Muligheden for at være med til at starte et nyt team op
  • Muligheden for udvikling 

Stillingen er 30-37 timer ugentligt, og vi forventer en opstart 1. april eller hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og har du ikke hørt noget inden udgangen af februar 2021 skal du forvente at jobbet er besat til anden side. I forbindelse med samtaler vil du evt. komme igennem en personlighedstest, Insight.

Lidt om os:

FysioDanmark Randers er en stor og veletableret klinik beliggende i Randers C med to mindre filialer i Gjerlev og Spentrup. Klinikkens primære område er fysioterapibehandlinger og træning. Vi har eget træningscenter, holdsale, kursuslokale m.m.

Klinikken beskæftiger også massører, personlig træner og instruktører. FysioDanmark Randers har over 20 fysioterapeuter ansat. I klinikkens lokaler møder man også: psykolog, diætister, speciallæge, zoneterapeut, psykoterapeut og coach.

Scroll til toppen